DIGITAL LEDELSESKULTUR KONFERENCE: Børsen dannede ramme om den digitale dagsorden
Der skal fra Lifestyle & Design Cluster og partnerne i Digital Ledelskultur lyde en stor tak til alle der deltog i og bidrog med indslag til Digital Ledelseskulturs Konference på Børsen d. 5. April 2022.
Intet mindre end 700 små og mellemstore virksomheder har deltaget i projektet ‘Digital Ledelseskultur’ for at styrke deres viden og kompetencer inden for digitale muligheder.
Et forløb, der kulminerede i en stor konference i Børsens smukke lokaler, hvor resultater, erfaringer, værktøjer og de gode eksempler kom i fokus.
En stor tak til alle de deltagende virksomheder der delte ud af deres erfaringer fra projektet med alt, hvad det indebærer af succeser, udfordringer og nye indsigter.
Også en stor tak til de mange spændende talere herunder bl.a. Brian Mikkelsen, Stefan Kirkedal, Betina Simonsen, Thomas Fisker Nielsen m.fl. der var med til at sætte skub i debatten og understrege, at vi langt fra er færdige med at tale om digital udvikling i virksomheder, og at udviklingen skal starte i virksomhedens øverste lag.